Instruktørteater, ty. Regietheater teater, hvor instruktøren går sit eget kunstneriske ærinde på bekostning af teksten. Betegnelsen bruges således ofte nedladende, idet iscenesættelsen af kritikere vurderes at række ud over det tekstmæssigt forsvarlige (klassikerdebatten): Det er ikke længere ordet, der er i centrum. Derimod bliver selve iscenesættelsen det centrale i en snævert afgrænset tidslig og rumlig kontekst. Begrebet har sin oprindelse i den professionelle sceneinstruktørs indtræden i teatret i 1800-tallet. Instruktørens rolle har alle dage og med svingende intensitet været en omstridt størrelse. Således anså fx Johan Ludvig Heiberg i 1850'erne sceneinstruktøren for et midlertidigt modelune. Kasper Bech Holtens opsætning af Wagners opera Ragnarok Det Kongelige Teater 2006 benyttede sig så meget af begrebet I, at han havde Regietheater stående på et skilt i starten af forestillingen.