kvaksalver

Kvaksalver, folkelig markedsmedicus, også kaldet charlatan, et erhverv, som især fra 1500til 1700-tallet kunne være forbundet med teateraktivitet. K forekom tidligt som rolletype: han kunne optræde som farceagtig salvekræmmer i påskespil fra 1300-tallet og commedia dell’artes doktorfigur kan have træk af K. Den historiske sammenhæng handler imidlertid om professionen. Der var oprindeligt flydende grænser mellem teater og kvaksalveri. Da professionelt teater udvikledes med commedia dell’arte, skulle skuespillere som ny faggruppe formelt sortere under et lav, og det blev fra starten apotekere og medicinere. Flere af de agerende havde en baggrund som K, som de evt. opretholdt, samtidig med at de spillede teater, ligesom der er eksempler på komikere, som gik over i kvaksalverfaget. Komedianterne, selv velanskrevne trupper, optrådte som trækplastre for K. I Paris var en trup på tre farcekomikere, Tabarin, legendarisk først i 1600-tallet for sin optræden netop for en K på Pont Neuf. Siden er det karakteristisk, at teaterdrift blev forenet med medicinsk virke. I Danmark optrådte ca. 1700 harlekinen Sebastiano di Scio, som var både teatermand og mediciner. Truplederen Salomon von Quoten er i 1720'erne kendt som Holbergteatrets konkurrent. Han fik 1716 kongeligt privilegium som okulist, sten- og broksnider samt tandbrækker. Kombinationen blev overtaget af hans søn Julius Quoten. Fra Holbergtiden kendes endvidere teaterentreprenøren Johann Karl von Eckenberg, kaldet Den Stærke Mand eller Samson. Også han agerede som K.

Bibliografi: Baumbach, G Theaterkunst und Heilkunst 2002; Tessari, R La maschera e l’ombra 1981.