laboratorieteater

laboratorieteater, Bred betegnelse for et moderne teaterstudio, der med et videnskabeligt laboratorium som model og med skuespilkunsten i centrum udvikler forestillinger fra eksperimenterende træning. På Stanislavskijs opfordring drev Meyerhold det første i Moskva under Moskva Kunstnerteater (MXAT) i 1905. At finde nye veje og metoder ‘krævede et stort forberedende laboratoriearbejde’, forklarer Stanislavskij om årsagen til nyskabelsen i Mit liv i kunsten (da. 1944), ‘vi måtte have en ganske særlig, dertil egnet institution, som Meyerhold meget træffende gav navnet: et teaterstudio. Dette er ikke et færdigt teater, og heller ikke en skole for begyndere. Det er et laboratorium for mere eller mindre færdige skuespillere’. Selv startede Stanislavskij sit første studio i 1912. To elever derfra, Richard Boleslavski og Maria Ouspenskaya, åbnede i 1923 deres American Laboratory Theatre (ALT) i New York, hvor de mere snævert lagde hovedvægten på skuespillerens indlevelse. Med tiden udviklede både Stanislavskij og Meyerhold stadigt nye laboratorieeksperimenter med skuespillerens mange muligheder for udtryk og tilstedeværelse.

Oplært i denne tradition, men også inspireret af fysikeren Niels Bohrs laboratorium for kvantefysik i Kbh., åbnede den polske instruktør Jerzy Grotowski i 1959 et lille teater i sit hjemland, som han omdannede til et radikalt eksperimenterende Teaterlaboratorium (som han fra 1962 kaldte det), hvor han og gruppen til sidst helt holdt op med at opsætte forestillinger for tilskuere. Traditionerne efter de nævnte pionerer er tilsvarende forskellige. Således er Odin Teatret i Danmark et teaterlaboratorium i Grotowskis betydning, men har altid vist forestillinger. Se også The Living Theatre.

Artiklen laboratorieteater er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk