masseteater

Masseteater, teater, der henvender sig til et massepublikum og appellerer til følelserne frem for til intellektet. Det antikke græske teater henvendte sig til et tusindtalligt publikum, der repræsenterede alle dele af befolkningen, men falder alligevel uden for kategorien pga. det stærke element af refleksion – dets mål var ikke at rive publikum med, men at vække erkendelse. Max Reinhardt og Hugo von Hofmannsthals suggestive moderne klassikerbearbejdelser på Grosses Schauspielhaus (‘teatret for de 5000’), der nedbrød barrieren mellem scene og sal ved at sløre skellet mellem kor og tilskuere, kan derimod godt falde ind under betegnelsen.

Normalt tænkes der med M især på mellemkrigstidens historiske masseskuespil som Nikolaj N EvreinovsStormen på Vinterpaladset 1920 eller Erwin PiscatorsTrotz alledem! 1925, der skulle hensætte publikum i en revolutionær rus, og på de socialdemokratiske og kommunistiske talekor, opført til store arbejderfester. Disse spil henvendte sig nok til et massepublikum, men først og fremmest til arbejderklassen. Nazisterne, der på mange måder med held overtog teknikker fra arbejderteatret, opnåede gennem deres teatralske manifestationer og kultiske spil (Thingspiel) at hypnotisere et massepublikum på tværs af klasseskel. Se også Max Reinhardt.

Bibliografi: Eichberg, H Massenspiele 1977.