Minstrel show, amerikansk teatralsk form, der fra midten af 1800-tallet opnåede stor popularitet med sin blanding af sang, dans og komiske rutiner. Almindeligvis opført af fire optrædende med banjo, violin, tamburin og ‘bones’, et traditionelt instrument fra sort amerikansk musikliv. MS er baseret på en karikatur af, hvad der blev opfattet som autentisk afro-amerikansk kultur, og blev oftest spillet af hvide skuespillere i såkaldt blackface – en sminke baseret på brændt kork. Nyere forskning har beskæftiget sig med den komplicerede relation mellem fascination af autentisk sort kultur fra sydstaterne og dyb racisme i MS. Se også Afro-amerikansk teater.

Bibliografi: Lott, E Love and Theft: Blackface Minstrelsy and the American Working Class 1995.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig