Rokoko-teater, I perioden ca. 1720-70 blev mange nye teatre indrettet eller opført, dels for at tilgodese tidens store teaterinteresse og dels for at tilfredsstille tidens forfinede stilistiske krav. Især de tyske fyrstehoffer anvendte store summer på teatre, bygget med elegante og lyse interiører. I Mannheim åbnede operahuset i ren rokoko 1742 og det elegante slotsteater 1752. Slotsteatret i Potsdam blev opført 1745-47, Residenzteatret i München stod færdigt 1753, og i Bayreuth blev det tidligere barokteater ombygget 1745-48. Også i Norden blev der bygget nye teatre, således arkitekten Nicolai Eigtveds første bygning til Det Kongelige Teater 1748, Komediehuset og i Sverige Drottningholms Slottsteater 1766.

Rokokoen kan bredt forstås både som en videreførelse og en reaktion mod barokken. Den bygger videre på de dekorative tendenser, men er i sin kunst og arkitektur lysere og mere yndefuld end barokken, og den kunne indeholde erotiske undertoner. Med til rokoko-kulturen hørte også haveteatrene. I Schwetzingen byggede bl.a. havearkitekten Nicolaus Pigage i 1775 et træteater i slotsparken med plads til 450 tilskuere. Det var muligt at fjerne scenebagvæggen, så publikum kunne se parken bag teatret og bl.a. beundre hestetrukne vogne køre ind på scenen. En mere enkel form for haveteatre var de såkaldte hækketeatre, der var indrammet af klippede hække, der bl.a. fandtes i Mannheim, Salzburg og på Drottningholm.

Bibliografi: Hammitz, M Der Moderne Theaterbau, Teil 1: Der höfische Theaterbau 1906.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig