romantik

Romantik, filosofisk bevægelse opstået i Tyskland i slutningen af 1700-tallet som en reaktion mod oplysningstidens fornuft. Kendetegnende for R var en følelsesmæssig længsel mod det uendelige, det sværmeriske og mystiske – en panteistisk naturopfattelse og en fornyet interesse for det nationale og historiske aspekt.

I Tyskland talte bevægelsen navne som Novalis (egl. Friedrich von Hardenberg), Friedrich W J Schelling, brødrene Friedrich og August Wilhelm Schlegel, der oversatte skuespil af den ‘genopdagede’ Shakespeare. Bevægelsen slog med en fornyende kraft ind i kunstlivet bl.a. hos Heinrich von Kleist, hvis dramaer dog ikke havde større bevågenhed i samtiden, og E.T.A. Hoffmann, hvis fortællingers blanding af skrækromantik, komik og satire påvirkede mange, bl.a. H.C. Andersen, og sent gav stof til Jacques Offenbachs komiske opera Hoffmanns Eventyr 1881. I England var bl.a. Lord Byron, lyrikeren Percy Bysshe Shelley og grundlæggeren af den historiske roman Sir Walter Scott inspireret af R.

MensRi de ovennævnte lande ikke fostrede væsentlige dramatikere, forholdt det sig anderledes i Frankrig. Alfred de Vigny skrev flere historiske skuespil, bl. a. Chatterton, der opførtes med stor succes 1835, ligesom Alexandre Dumas père skrev flere romantiske tragedier. Men det blev først og fremmest Victor Hugo, der satte dagsordenen for R. I forordet til Cromwell 1827 plæderer han for skuespil, der som Shakespeares blander komik og alvor. Han ønsker en ophævelse af den traditionelle stedets og tidens enhed, og at det groteske og gruopvækkende får sin plads sammen med national-historiske emner. Hans tragedie Hernani blev 1830 startskuddet for Rs sejr på teatret. I Danmark hentede Oehlenschläger inspiration fra Tyskland til sine national-historiske skuespil. Derimod bekendte både Johan Ludvig Heiberg og Henrik Hertz sig til den poetiske realisme med en afstandtagen til Rs groteske og voldsomt følelsesladede spil.

R gav hurtigt anledning til en ny spillestil på teatret. I England fremviste Edmund Kean således i 1814 en helt anderledes temperamentsfuld Shylock i Shakespeares The Merchant of Venice end den foregående tids klassicistiske spillestil, og i Frankrig blev Mlle George tidens førende fremstiller af Rs heltinder på Comédie-Française, ligesom Frédérick Lemaître på Théâtre de Ambigu-Comique betog pariserne med sit lidenskabelige, romantiske spil. I Tyskland var Ludvig Devrient landets førende moderne skuespiller i kraft af sit dæmoniske spil, og i Danmark fejrede Nationalscenens romantiske elskerpar – Johanne Luise Heiberg og Michael Wiehe – store triumfer både i dramaet og lystspillet.

Som bevægelse døde R ud i midten af 1800-tallet, men helt frem til 1900 var både teatret og litteraturen påvirket af genren.

Bibliografi: Billeskov Jansen, F J Verdens Litteratur Historie bd 7, 1972; Michaud, G & Tieghem, V Le Romantisme 1968; Skitser til romantikkens teater. Tilegnet Torben Krogh 1967; Krogh, T Oehlenschlägers indførsel på den danske skueplads. Hakon Jarls opførelse 1954.