Skoleteater, teaterform, hvor det er skoleelever, som optræder. Det specifikt pædagogiske S er virksomt fra 1500-tallet til 1700-tallet. Det sigter mod indlæring af sproglige, retoriske, gestiske, sociale og moralske færdigheder. Oprindelig er S en del af renæssancehumanismen. S indgik fra 1500-tallet som en del af undervisningen i en række europæiske lande. Spillene var til at begynde med på latin, enten klassiske skuespil eller efter klassisk forbillede.
Med reformation/modreformation konfrontationen blev S et pædagogisk led i troskampen. Fra katolsk side blev jesuiterteatret en højtudviklet, latinsproget genre med omfattende scenisk udstyr. I anden sammenhæng forlod man latinen og skrev på sit eget sprog. Luther anbefalede direkte teater som led i reformationskampen, gerne med bibelsk motiv. Det danske S havde sin mest dynamiske periode 1560-1620, hvor endog hoffet lod sig underholde med forestillinger. I sproglig og dramaturgisk særklasse står Hieronymus Justensen Ranchs gnierkomedie Karrig Niding fra ca. 1600. Den nye kirkelige ortodoksi lagde herefter en kraftig dæmper på det danske S. Nutidens traditionelle årlige skolekomedie kan til en vis grad ses som en udløber af S. Fra 1975 har der i Danmark været mulighed for drama som skolefag.
Bibliografi: Creizenach, W Geschichte des neueren Dramas 1-2, 1918-23; Krogh, T Ældre dansk Teater 1940.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.