Grønland, Teater i G spilles i dag især i byerne på vestkysten. Landet har 56.854 indbyggere, hvoraf ca. 14.000 bor i Nuuk (Godthåb) og heraf er ca. halvdelen under 18 år (1.1.2004).

Fortællere blandt inuit (eskimoer) udviklede mange myter og sagn om det arktiske jæger- og fangerliv, som blev givet videre fra slægt til slægt i mundtlig form og først skrevet ned fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Disse sagn og myter inspirerer stadig teater, dans og musik også langt ud over Gs grænser. Især på østkysten og i Thule fandtes flere former for trommedans og -sang (inngerutit), der tjente forskellige formål. Bl.a. iverneq, en munter strids- og forsoningsdans mellem to mænd, tivaneq, hvor mand eller kvinde udtrykker stærke følelser, og glædesdansen qutsaserneq, som også har inspireret moderne, grønlandsk teater på vestkysten ikke mindst takket være trommedanseren Pauline Motzfeldt Lumholt. Tidligere var uaajeerneq også en trommedans, hvor mænd spillede kvinder, men det kunne også være en maskedans, hvor man med malede ansigter forsøgte at skræmme folk for at lære dem, at frygt er en del af livet – uden dog at glemme humoren. I dagens teater spilles figurerne både af mænd og kvinder, der går tæt på tilskuerne med groteske, grove, sjove og seksuelt udfordrende skikkelser.

Mellem 1870 og 1950 spillede de danske minearbejdere i Ivittuut (Ivigtut) årlige dilettantforestillinger og revyer og traditionen fortsatte i nabobyen Grønnedal 1950-80. Det første europæiske teater på grønlandsk blev formentlig spillet på Ilinniarfissuaq (‘den store skole’, seminariet i Nuuk) i 1911: J.C. Hostrups En Dukkekomedie og en dramatisering af H.C. Andersens Fyrtøjet. Seminariet har siden inspireret mange lærere og kateketer til at bruge teater rundt i landet. Ikke mindst den produktive Hans Lynge og Pavia Petersen, der skrev og komponerede syngespillet Ikingutigiit (Kammeraterne) Maniitsoq (Sukkertoppen) 1934. Grønlandske studerende bragte også dilettanttraditionen med sig fra Kbh.

Det første grønlandske stykke, Ukuarluarisaa (Pigen, der blev vraget som svigerdatter) blev skrevet af Avgo Lynge i 1920'erne. Og siden kom bl.a. Villads Villadsen med Habakuk nulialu Maria Magdalena 1987 om ‘den falske profet’ Habakuk og hans kone Maria Magdalene og Qasapi’s sidste dage Katuaq 2002 med både professionelle og amatør-skuespillere og sangere samt Otto Sandgreen med spillet om den grønlandske koppeepidemi Ukioq nunatsinni kuppernersuaqarfiusoq 1733-34 (trykt 1987), Sîva Lange med Sooruna taaimaattut trykt 1978, om lokale spiritusproblemer – oversat til dansk med titlen En historie om en mor, en far og deres børn og opført 1983 som det første grønlandske tv-spil.

1994 blev Kristian Olsen aajus moderne kvindemonolog, Anersaap qarmarnga aalangusertoq (Sjælens flagrende lys) opført af Bendo Smith på Nuuk Nordisk Teaterfestival, og samme år opførte Elisabeth Heilmann og Jessie Kleemann deres performance Navaranaaq II (En drømmetid), hvor der eksperimenteredes med moderne og ældgamle udtryk. 1975-93 uddannede Tukak Teatret i Fjaltring i Nordvestjylland en række grønlandske skuespillere, der eksperimenterede med kombinationen af ultramoderne bevægelsesformer i samspil med ældgamle fortælleformer. Nogle af disse spillere dannede i 1984 under ledelse af skuespilleren og instruktøren Simon Løvstrøm Gs første, og hidtil eneste professionelle teater, Silamiut, som siden har haft stor betydning for teaterlivet i G. Med forsamlingshuse indrettet til teatersale i Paamiut, Nanortalik, Narsaq og Qasigiannguit og med åbningen af kulturhusene Katuaq i Nuuk 1997, Sermermiut i Ilulissat i 2000 (som fra 2005 huser Løvstrøms Inuit Theatre), i Upernavik i 2006 og i Sisimiut 2007 er mulighederne for at opføre og opleve teater blevet langt bedre end før og aktiviteten er stor. Såvel grønlandske som udenlandske professionelle og amatører spiller i Katuaq, og mange sendes på turné herfra til andre steder i landet.

Før 1984 blev teater i G – bortset fra professionelle gæstespil udefra – spillet af amatører. Komikeren Kristian Egede (Kajistiaat) var en af drivkræfterne bag foreningen Isiginnaartitsisartut (Skuespillerne) i Nuuk i 1959, der senere ændrede navn til N.A.I.P., og som var meget aktiv helt frem til slutningen af 1990'erne. Sideløbende oprettedes den dansksprogede GAF (Godthåb Amatørteaterforening) i slutningen af 1960'erne, men den er ikke længere aktiv. I samarbejde mellem GAF, DATS og Ministeriet for G blev der i 1960'erne oversat en række skuespil til grønlandsk – især for børn. Grønlands Amatørteaterforbund (Ka.Nu.Su.Is.So. Su) startede i 1994 med nogle få grupper, men har hvilet siden 2001. I Aasiaat (Egedesminde) har Thalia dog været aktiv i perioder 1993-2002, sidste gang med Svend, Knud og Valdemar, og i Sisimiut (Holsteinsborg) startede Pakkutat (De Omfavnede) 1987. Gruppen spillede M/b Nakuaq i Katuaq 2003. Stykket handlede om paralleller mellem køb af den første private fiskerbåd i 1928 og Gs mulige, kommende selvstyre. Fra 1990'erne satses især på teater for og med Gs mange børn og unge, og N.A.P.A. (Nordens Institut i Grønland) og DATS har siden 1999 overvejet at lave en børne- og ungdomsteaterlederuddannelse i Kangerlussuaq (Sønderstrømfjord) sammen med Gs lærerforening. 1996 anbefalede Redegørelse vedr. Teatrets Fremtid en grønlandsk teaterlov, et nationalteater og en skuespilleruddannelse. Efter Silamiut i 2005 fik egne lokaler i Nuuk, er overvejelserne om et nationalteater dog skrinlagt. Se også Silamiut.

Bibliografi: Berthelsen, C Grønlandsk litteratur 1983; Dall, V Samarbejde med Grønlands Amatørteaterforbund (Ka.Nu.Su.Is.So.Su). Rapport fra besøg i Nuuk i september 1999; Kleivan, I ‘Hans Lynges rolle i Grønlands teaterhistorie’ i Grønland nr. 3-4 1996; Katuaq – Grønlands kulturhus Kulturberetningen 2002; Katuaq 2005 Strategi- og Handlingsplan 2003-2005 2003; Landsstyret Redegørelse vedr. teatrets fremtid 1996.

Hjemmesider: Den grønlandske skuespilleruddannelse og kulturhuset Katuaq

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig