Hans Lynge

Hans Lynge, 1906-88, grønlandsk forfatter, instruktør og billedkunstner, uddannet på Ilinniarfissuaq (Grønlands seminarium i Nuuk) 1927, men som kateket i Qaqortoq (Julianehåb) fik han tuberkulose og blev pensioneret 1931. Skiftende ophold i Grønland og Danmark, bl.a. uddannet på Kunstakademiet i Kbh. 1947-50. L tog ivrig del i den grønlandske samfundsdebat både som kunstner og politiker og kom 1939 i Sydgrønlands Landsråd. Han har skrevet mindst 12 skuespil, de fleste spillet på hans forsamlingshusteater i Qaqortoq fra 1936. Det første var tigôrKârâ pissarâ 1934 (Den, der tager hende først, får hende). Ls ernerit (Far og søn) blev sendt som hørespil i DR 1937.

L skrev ofte om de vanskelige møder mellem danskere og grønlændere, bl.a. i jûtdlerugtûlersut (Juletravlhed) 1936, hvor han kritiserede danskeres dårlige behandling af grønlændere såvel som grønlænderes druk. Spillet kostede ham jobbet som oversætter på kolonikontoret. I Ulâjuk Imanerdlo 1974, hvor åndemanere står over for kristne, forsvarer L ældre værdier og kunnen. Formmæssigt er han påvirket af romantiske syngespil og vaudeviller, men også af mere realistiske genrer. Som regel lavede han selv scenografi og instruerede sine spil. L har oversat skuespil til grønlandsk, bl.a. Holbergs Jeppe på Bjerget og J.C. Hostrups Soldaterløjer.

Bibliografi: Bertelsen, C Grønlandsk litteratur 1983; Kleivan, I ‘Hans Lynges rolle i Grønlands teaterhistorie’ i Grønland nr. 3-4 1996.