Henrik Lykkegaard, f. 1965, dansk skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole 1994. Har fortrinsvis gjort sig bemærket i revy og komedie, bl.a. Cirkusrevyen 2000-03 og 2005-07, hvor han viste stort parodieringstalent, bl.a. som statsminister Anders Fogh Rasmussen. 2001 var han både leder og instruktør af Cirkusrevyen. Andre roller bl.a. tjeneren Espen i Holbergs Jean de France Det Kongelige Teater 2001 og den franske lysestage i Alan Menken, Howard Ashman og Tim Rices musical Skønheden og Udyret Det Ny Teater 2004-05 og 2007. Har desuden vist talent for mere sammensatte karakterer som den retarderede bror i Martin McDonaghs Pudemanden Husets Teater 2006.

Teaterpriser: Årets Dirch, Årets Revyforfatter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig