Sigrid Horne-Rasmussen, ‘Sitter’, 1915-82, dansk skuespiller, uddannet 1936. Hendes slagfærdige fremtoning gjorde sig godt i revyen, hvor hun i 1942 sang ‘Kammerat med solen’ af Mogens Dam. En højrøstet Hellerup-diktion med temposkift og pludselige ordmarkeringer blev hendes kendemærke på såvel teater som film, men et stort alkoholforbrug tærede på kræfterne og svækkede mærkbart det alsidige talent, som kun glimtvis strålede de senere år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.