Revy. Liva Weel i Kvindernes Oprør, Aristofanes' Lysistrate omsat til revy af PH (Poul Henningsen), Riddersalen 1931.

.

Revy, fr. revue ‘gensyn’ eller ‘gennemgang’, en teaterforestilling bestående af sang- og dansenumre, monologer og sketches, som hver for sig eller kædet sammen af et spinkelt handlingsforløb er humoristiske og gerne satiriske kommentarer til aktuelle forhold og kendte personer. Aristofanes’ komedier i antikken var en slags revyer eller revykomedier med deres satiriske behandling af samtidens begivenheder. I middelalderens fastelavnsfarcer kunne en række mennesketyper ‘passere revy’ på satirisk vis. I 1720'erne blev de første revues de fin d’année (fr. ‘tilbageblik ved årets afslutning’) opført af italienske komedianter på de parisiske markeder. Teksterne var typisk aktuelle politiske kommentarer og blev sunget til tidens kendte melodier. I 1830'erne nød genren stor popularitet i Paris, hvor den svenske forfatter og teaterdirektør August Blanche overværede flere revyforestillinger. Han tog idéen med sig hjem til Stockholm, hvor han i 1845 opførte revyen 1844-45, eller som han kaldte den Et scenisk trylleri.

Den første danske revy havde premiere på Casino i Kbh. nytårsaften 1849 og hed Nytårsnat 1850. Den blev kaldt et lejlighedsspil og var skrevet af den unge skuespiller og forfatter Erik Bøgh, der havde set Blanches forestilling i Stockholm. Forestillingen fik enorm succes og blev fulgt op af nye revyer, først på Casino og efterfølgende på de små serveringsteatre i brokvartererne og på Frederiksberg. Den første sommerrevy blev opført i 1873 på Varieté Teatret, Vesterbrogade 29 i Kbh. Lige siden har der hver sommer været spillet revy i Danmark. I provinsen begyndte man 1880 i Vennelyst i Århus, og i 1884 åbnede Rottefælden i Svendborg, der har landets længste ubrudte revytradition. I 1890'erne præsenterede Nørrebro Teater korpiger i forestillingerne. Da Frede Skaarup i 1912 overtog Scala, blev der indledt et nyt kapital med store udstyrsrevyer. Som modvægt blev der lavet en række mere intime revyer, bl.a. Co-optimisterne, som Ludvig Brandstrup introducerede i 1925, og PH-revyerne med markante politiske holdninger igennem 1930'erne. 1935 åbnede Cirkusrevyen, som gennem årene er blevet revygenrens absolutte flagskib, i perioder i skarp konkurrence med Tivolirevyen, de sæsoner der har været spillet revy her, men ellers af en række provinsbyer, som på skift har markeret sig på revyens landkort, bl.a. Helsingør, Hornbæk, Nykøbing F., Svendborg, Sønderborg, Kolding, Århus, Randers, Holstebro og Hjørring. Revyen taler med sin samtids stemme. Den medietid, vi lever i, betyder, at dels har radio og tv i flere perioder siden 1960'erne lavet revyer, dels har revyerne ændret stil i forhold hertil ved at afvikle numrene kvikkere samtidig med at nye revylignende underholdningsformer er dukket op så som Klyderne, Monrad og Rislund, Ørkenens Sønner, Søs og Kirsten og Det Brune Punktum.

Bibliografi: Hvidt, E Politikens Revyhistorie 1981 & Revy – til tiden 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig