Cecilie Løveid, f. 1951, norsk dramatiker, lyriker og forfatter. Debuterede som dramatiker 1976 med Tingene, tingene. Forskellige tider, rum og personer brydes med hinanden i Ls poetiske dramatiske univers, der også inkluderer tekster til performance, fx Badehuset 1990, opera, bl.a. Dusj 1984 og dans, fx Konsekvens 1993. Inspireret af både Freud og Beckett balancerer L mellem en indre og ydre realisme, hvor komplekse følelsesmæssige strukturer mellem kvinde og mand samt fænomener som krop, køn, seksualitet og identitet sættes under lup – ofte ud fra en kvindelig synsvinkel. I Danmark bedst kendt for det Ibsen-prisbelønnede drama Østerrike 1998 (Østrig Kaleidoskop 2003).

Dramatiske værker: Måkespisere 1983; Fornuftige dyr 1986; Rhindøtrene 1996; Visning 2005.

Bibliografi: Vonhoegen, C ‘Das Weiss öffnen, um das Schwarz hervorkommen zu lassen’ i Zur Schrift in der Dramatik Victoria Benedictssons und Cecilie Løveids 1996.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig