Aleksandr Sergejevitj Pusjkin

Aleksandr Sergejevitj Pusjkin, 1799-1837, russisk forfatter og dramatiker, den største inden for romantikken. P var påvirket af europæisk kultur, herunder fransk klassicisme, og i 1825 skrev han den romantiske tragedie Boris Godunov (udg. 1830, opf. 1870), inspireret af historikeren Nikolaj Karamzin, der rejste problemet om magtens legitimitet set i lyset af en morderisk tsar. Dette politiske drama var skrevet på blankvers med kontrasterende tableauer og figurtegninger. Stykket fik større udbredelse som libretto til Modest Mussorgskijs opera fra 1874 (Det Kongelige Teater 1924). 1830 skrev P den sidste af de såkaldte ‘små tragedier’, bestående af Mozart og Salieri 1832, Stengæsten 1847, Den gerrige ridder 1852 og Et sendebud i pestens tid 1899. De havde træk fra såvel Shakespeare som Molière, omsat til en næsten miniatureagtig form.

Ps romaner har i udstrakt grad givet materiale til russiske komponister, især har Tjajkovskij gjort flere af hans større værker verdenskendte som storladne operaer. Det gælder bl.a. brevromanen Jevgenyj Eunegin 1833/1879 (Eugen Onegin Det Kongelige Teater 1915) og spændingsromanen Pikovaja dama 1834/1890 (Spader Dame Det Kongelige Teater 1927).

Bibliografi: Karlinsky, S Russian Drama from its Beginnings to the Age of Pushkin 1985; Rydel, C A Russian Literature in the Age of Pushkin and Gogol: Poetry and Drama 1999.