Aleksej N. Arbuzov, 1908-86, russisk dramatiker. A forlod 1927 teaterskolen i Leningrad, hvor han havde sat stykker op i Proletkult-stilen. A skrev bl.a. Min stakkels Marat 1965 (DRradio 1969) og En gammeldags komedie 1975 (Old Comedy Aldwych 1976, Solnedgang over Riga DRtv 1983), Fortællinger fra det gamle Arbat 1970 (Once upon a Time Little Theatre of the Bristol Old Vic 1976), og hans sidste stykke Den kvindelige sejrherre 1983 (Successful Woman)i melodramatisk stil opnåede stor kritikerros. A var optaget af aktuelle moralsk-etiske dilemmaer, og formmæssigt genindførte han koret i flere af sine stykker. Han skrev også filmmanuskripter og blev en vigtig inspiration for mange af ‘den nye bølges’ yngre dramatikere i 1970'erne.

Bibliografi: Arbuzov, A Selected plays 1982.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig