Vsevolod Meyerhold

Vsevolod Meyerhold, 1874-1940, russisk instruktør. Oplært som skuespiller 1896-98 af Vladimir Nemirovitj-Dantjenko kom M 1898 med i det nystartede Moskva Kunstnerteater (MXAT). I Stanislavskijs opsætninger af Tjekhovs Mågen 1898 og Tre søstre 1901 spillede han Konstantin og Tuzenbach. Rebellen M blev Stanislavskijs betydeligste elev – og modpol. Han søgte et mere ekspressivt kropssprog og blev nær ven med Tjekhov, der også var kritisk mod MXATs stivnen i naturalisme. Med en gruppe unge skuespillere brød M ud i 1902 for at eksperimentere som turnétrup, ikke mindst med symbolismen. I 1905 inviterede Stanislavskij ham tilbage for at lede et teaterstudio (laboratorieteater), der var løst tilknyttet MXAT og er det første af sin art. Her tog M udgangspunkt i musik, som han anser for teatrets fundament, inspireret af Nietzsche, Georg Fuchs, Edward Gordon Craig og de asiatiske teaterformer. For at skabe en moderne konvention udviklede han rytmiske bevægelsesmønstre og tonefald, der var usædvanlige og stiliserede. På scenen stod kun det teatralt nødvendige. Det faldt ikke i hans lærers smag, så han fortsatte på egen hånd.

1906-07 var han instruktør for Komissarzhevskaja teatret. 1908-17 stod han som instruktør ved zarens teatre i St. Petersborg for en række banebrydende fortolkninger af klassiske og moderne skuespil og operaer. Kronen på værket blev Mikhail Lermontovs tragedie Maskerade 1917, hvor M udstillede et kynisk adelsmiljøs umådeholdne forbrug af værdier og mennesker, netop som Februarrevolutionen gik i gang. Sideløbende havde han afprøvet skuespilkunstens historiske konventioner i sit private studio og 1914-16 udgivet tidsskriftet Kærligheden til de tre appelsiner, hvor han advokerede for at skabe en moderne groteske. Han sluttede sig straks til Oktoberrevolutionen i 1917. Under sit slagord Teatrets Oktober gik han i spidsen for at skabe et revolutionært konstruktivistisk teater og åbnede 1921 sin egen scene i Moskva med helt unge, uprøvede skuespillere. De blev lært op i hans eget system, som han nu kaldte biomekanik. I lyseblåt arbejdstøj og konstruktivistisk scenografi spillede de Fernand de Crommelyncks jalousifarce Den storsindede hanrej 1922, der blev den første af en række ultramoderne forestillinger på Meyerholdteatret, som det hed fra 1923. Med deres kritiske dissektioner af sociale mekanismer og forbløffende kombinationer af kropssprog, tekst, musik og rum vakte de international opsigt. M eksperimenterede sig frem i et tværfagligt teamwork med de bedste specialister, han kunne opdrive, og skar frit teksten til efter sin instruktørvision. Med Gogols korruptionskomedie Revisoren 1926 skabte han et nyt foruroligende grotesk hovedværk, mens han i Alexandre Dumas d.Ys Kameliadamen 1934 i blødere toner tog kvindeundertrykkelsen op som problem.

Ved sin evne til at bore fingeren ned i de ømme punkter – også i det nye Sovjet – og sit krav om formkonsekvens kom han tidligt på kollisionskurs med Stalin, der lukkede Meyerholdteatret i 1938 og lod ham henrette i 1940. Se også Konstruktivisme; Moskva Kunstnerteater.

Bibliografi: Mejerhold, V Det teatralske teater 1974; Braun, E Meyerhold. A Revolution in Theatre 1995; Rudnitsky, K Meyerhold the Director 1981.