Åsa Frankenberg, f. 1972, svensk lysdesigner, der bor og fortrinsvis arbejder i Danmark. Hun har arbejdet på små scener fx med Bo hr. Hansens De efterlevende Får302 1998 og Jens Albinus’ Nederdrægtighedens historie Kaleidoskop 1999 og løst en række opgaver på Det Kongelige Teater bl.a. Tjekhovs Onkel Vanja 2002 og Mikhail Bulgakovs Flugt 2004. På Dramaten arbejdede F med Brechts Mutter Courage 2003, og hun lavede lysdesign til Ibsens Kongsemnerne, et samarbejdsprojekt mellem Det Kongelige Teater, Dramaten og Nationaltheatret i Oslo 2004.