Anette Hansen, f. 1951, dansk scenograf. Uddannet fra Skolen for Brugskunst i beklædningsformgivning 1972. Debuterede samme år sammen med Jane Wessely med kostumer til Leif Petersens Rene ord for pengene på Comediehuset. Studier hos scenografen Mischa Scandella i Rom 1976-77. H lader ofte kostumer være de karakterbefordrende elementer, mens det scenograferede rum står som antydninger, fx i den række Holbergforestillinger, hun siden 1990'erne har skabt på Folketeatret og Aarhus Teater, de fleste i samarbejde med instruktøren Asger Bonfils, bl.a. Melampe Aarhus Teater 2006. Se også Aktualisering; Tragikomedie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.