Christian Ferdinand Christensen, 1805-83, dansk teatermaler. C blev 1820 elev på Det Kongelige Teaters malersal under Arnold Wallick og var hurtigt ekspert i de mere eller mindre ‘eksotiske’ landskaber, som prægede romantikkens teater. C stod bag nogle af de berømteste scener i Bournonvilles tidlige balletter, bl.a. Grathe hede i Valdemar 1835 og Den blå grotte i Napoli 1842. Studierejse til Paris og andre byer 1838-39. C blev, s.m. Troels Lund, 1842 ansat som leder af Det Kongelige Teaters malersal og var 1863-69 eneansvarlig. Han skabte i 1850'erne og 1860'erne også en del dekorationer til de nye danske privatteatre og til scener i Sverige og Norge. Se også Komediehuset.

Bibliografi: Neiiendam, K Teatermaleren C. F. Christensens skitsebog fra Pariseroperaen 1839 1989.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig