Kerstin Hedeby, f. 1926, svensk scenograf. H indledte 1957 sin karriere hos Ingmar Bergman på Malmö Stadsteater med scenografi til hans første opsætning af Molières Misantropen, et samarbejde de gentog ved Det Kongelige Teaters opsætning 1973. Hs stilsikre leg med ældre tiders former og farver gjorde hende i en årrække til Bergmanns foretrukne scenograf, især til opsætninger af barokteatrets klassikere. På Det Kongelige Teater var H scenograf til Birgit Cullbergs ballet Fruen fra havet 1961. Se også Instruktør.

Bibliografi: Hedeby, K ‘Scenografi, måleri och porträtt’ i Katalog for Prins Eugens Waldemarsudde 2001; Bjurström, P Teaterdekoration i Sverige 1964.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig