Teo Otto, 1904-68, tysk scenograf. Debuterede 1924 med Lion Feuchtwangers Vasantasena. Fra 1933 i Zürich bl.a. med Brechts Mutter Courage und Ihre Kinder 1941 og Galileo 1943 samt forestillinger af Fr. Dürrenmatt og Max Frisch. Efter krigen tilbage i Tyskland, bl.a. med Gustav Gründgens’ opsætning af Goethes Faust I + II i Hamborg 1956/57. Hans scenografier var enkle og symbolistiske med atmosfæreskabende lyssætning. Leder af scenografuddannelsen i Kassel 1953-58 og i Düsseldorf fra 1959. 2001 blev et teater i Remscheid nord for Köln i Tyskland opkaldt efter O.

Bibliografi: Otto, T Nie wieder: Tagebuch in Bildern 1950 & Meine Szene 1966; Mayerhöfer, J Der Bühnenbildner T. Otto 1978.

Eksternt link:

www.teo-otto-theater.de

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig