Melanesien

Melanesien, ‘de sorte øer’. Den vestlige del af Oceanien, nord for Australien. Området blev, som det første i Oceanien, beboet for godt 35.000 år siden, da negritos, mørklødede sydøstasiere kom til Papua Ny Guinea og siden flyttede videre østpå. I dag dækker området Fiji, Irian Jaya, Solomon Øerne, Vanuatu og Ny Kaledonien. Mimede danseopførelser var her en integreret del af lange ceremonielle cyklusser, som kunne vare op til 10 år. Ceremonierne blev opført i forbindelse med initieringsritualer, krigskunst, dødsmesser eller avancement i hemmelige selskaber. Enorme masker og kostumer personificerede ånder eller mytiske figurer og understøttedes af dansernes bevægelser med ben og fødder, som de rytmefast stampede i jorden. Armene brugtes primært til at holde maskerne på plads. Danserne flyttede sig fra sted til sted under opførelsen, i lange kolonner eller cirkler over større afstande, fx fra mændenes huse ned til stranden. Dansene var således mere en social aktivitet end et æstetisk udtryk. Missionerende vestlige religioner har dog undermineret disse danse, og europæiske lærere har siden introduceret tekstbaseret drama, som i sidste halvdel af det 20. årh. primært brugtes til politisk teater. Med selvstændiggørelsen i 1970'erne og 1980'erne af mange af de tidlige kolonier er ønsket om at søge tilbage til ur-formerne blevet prægnant og de gamle danseformer bliver nu brugt i såvel sociale ceremonier som i moderne teater. Især i Papua Ny Guinea og Vanuatu er det moderne teater i fremmarch.

Bibliografi: World Encyclopedia of Contemporary Theatre. Asia/Pacific 2000.