August Falck, 1882-1938, svensk skuespiller og instruktør. Kort tid før F i 1905 stiftede sit eget turnéteater i Sverige, havde han bl.a. været teaterleder i Skt. Petersborg. I 1906 stod han for den svenske premiere på Strindbergs Fröken Julie i Lund og overtog senere samme år rollen som Jean, mens titelrollen blev spillet af hans kone, Manda Björling; siden spillede de stykket mere end 600 gange. I 1907 åbnede Strindberg og F Intima Teatern på Norra Bantorget i Stockholm, der med F som direktør næsten udelukkende opførte skuespil af Strindberg. De indledte i 1907 med Pelikanen og lukkede 1910 med Fröken Julie. Siden fortsatte F med at spille Strindberg på turné i de nordiske lande og i Baltikum. F medvirkede desuden i film bl.a. Fadren og Fröken Julie i 1912.
Bibliografi: Falck, A & J Fem år med Strindberg 1935; Bergman G M Den moderna teaterns genombrott 1890-1925 1966.
| Artiklen August Falck er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Gyldendals Teaterleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki