Karin Kavli, 1906-90, svensk skuespiller og teaterchef. Efter en meget omtalt debut som Kassandra i Aischylos’ Agamemnon 1929 spillede K i nogle år over for Gösta Ekman på Vasateatern og var siden i en årrække medlem af forskellige faste såvel som rejsende ensembler. Hun spillede fx titelrollen i Ibsens Hedda Gabler, da Dramaten 1941 gæstede Det Kongelige Teater, og ledede fra 1943 et teaterselskab, som hovedsagelig spillede i folkeparkerne. K var 1953-62 en respekteret leder af Stadsteatret i Göteborg, hvorefter hun med få afbrydelser indtil 1988 var ansat ved Dramaten, hvor hun bl.a. spillede Martha i Edward Albees Vem är rädd för Virginia Woolf ? 1963.

Bibliografi: Ericsson, U Karin Kavli: från Kassandra till Farmor 1984.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig