Margaretha Krook, 1925-2001, svensk skuespiller. K var med sit markante ydre og overlegne vid skabt til de formidable damer, både de højdramatiske og de komiske. Efter ansættelsen på Dramaten 1963 fik hun sit gennembrud som titelfiguren i Brechts Mutter Courage 1965, og siden fulgte bl.a. Alice i Strindbergs Dödsdansen 1968 og 1983 (SVT 1980), en monstrøs Magdelone i Henning Moritzens gæsteinstruktion af Holbergs Den jäktade 1974 (Den stundesløse), titelrollen i Agneta Pleijels Kollontaj 1979 og i Marty Martins Gertrude Stein 1985, den tyranniske gamle kvinde i Edward Albees Tre långa kvinnor 1995 og Winnie i Becketts Lyckliga dagar 1998. K har medvirket i revyer og flere film af Ingmar Bergman, Hasse Alfredson og Tage Danielsson.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.