Nils Poppe, 1908-2000, svensk skuespiller med teaterdebut 1930 og filmdebut 1937 og en af Sveriges store populære komikere, der har medvirket i et omfattende let repertoire på teater og i film, indtil han som 85-årig trak sig tilbage. Han fik en smuk succes som markedsgøgleren i Ingmar Bergmans film Det syvende segl 1956.