Sven Wollter, f. 1934, svensk skuespiller. Efter sin elevtid ved Göteborgs Stadsteater 1957 kom W til Stadsteatern i Norrköping og Vasateatern i Stockholm og vendte i 1967 tilbage til Göteborgs Stadsteater, hvor han arbejdede i 16 år. W spillede her bl.a. Jimmy Porter i John Osbornes Se dig om i vrede 1968, Lopachin i Tjekhovs Körsbärsträdgården 1970 og titelrollen i Strindbergs Gustav III 1973, hvor han fik sit store gennembrud. På Stockholms Stadsteater spillede han med stor succes den stornæsede helt i Edmond Rostands Cyrano de Bergerac 1986. W er dog særligt kendt for sine roller på tv, bl.a. Hemsöborna 1966 og på film fra Colin Nutleys Änglagård 1992, Bille Augusts En sang for Martin 2001 og Ole Christian Madsens En Kærlighedshistorie 2001.
| Artiklen Sven Wollter er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Gyldendals Teaterleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki