Lars Fjeldmose, f. 1956, dansk musiker og komponist. F er en bredt favnende komponist, som har leveret musik til både teater, revy, film og børneteater, fra 1976 fast komponist og akkompagnatør til en lang række af Jytte Abildstrøms Teaters forestillinger som Lastdrageren og de tre damer 1976, Styrmand Karlsens flammer 1977, Kleopatra 1984 og Pjaltehætte 2003. Huskomponist og husmusiker på Bornholmerrevyen 1985-89 og siden 1998. Fra 2006 kunstnerisk leder af revyen. Desuden engagement på bl.a. Det Danske Teater, fx med hans egen og Waage Sandøs Pinocchios eventyr 2003.

Teaterpriser: Årets Revykomponist.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig