Proscenium, af lat. pro ‘foran’, scaena ‘scene’, afl. af græsk proskenion ‘platform’, hvor der blev spillet teater foran skene. I det elizabethanske teater en betegnelse for hele scenen, mens P i moderne konventionelle teatre (prosceniumsteatre) betegner den del af scenen foran prosceniumsrammen eller -åbningen, hvor fortæppet hænger, og frem til rampen. Prosceniumsrammen adskiller scene og sal og er baggrund for begrebet kukkasseteater, mens spil, der lægges frem på P, skaber en mere direkte kontakt mellem de optrædende og publikum. Se også Scene.