Alléscenen, teater på Frederiksberg Allé, det nuværende Betty Nansen Teatret. Teatret har haft mange navneskift. Det startede som Frederiksberg Morskabsteater 1869, fortsatte som Frederiksberg Teater 1904-14, hvorefter det hed Alexandra Teatret indtil Betty Nansen købte det i 1917 og gav det sit eget navn. Ved hendes død i 1943 blev navnet efter hendes ønske fjernet fra facaden og teatret døbt Alléscenen. 1963 kom det med Bent Mejding som chef til at hedde Ungdommens Teater og med Morten Grunwalds overtagelse i 1980 blev det igen kaldt Betty Nansen Teatret. Se også Osvald Helmuth.