Café Liva, cabaretskib i Nyhavn i Kbh. Det blev bygget 1919 og sejlede bl.a. som missionsskib i Norge. Åbnede i 1983 i Frederiksholms Kanal med kombineret cabaretscene og cafédrift under ledelse af Lone Guldbrandsen og John Schelde. 1987-99 ledet af Lone G alene, som s.å. flyttede det til Nyhavn. Under ombygning 1993-94 spillede CL i Salon K i Huset i Magstræde. CL har gennem årene produceret en række fine og ofte velbesøgte forestillinger, tit med musik og humor som væsentlige elementer. Fra 1999 ledet med succes af Jacob Morild efter en omtumlet periode i slutningen af 1990'erne. 2007 blev skibet ophugget, og jagten gik ind på at finde et nyt skib.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets cabaret).

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig