Fiolteatret

Fiolteatret, københavnsk teater 1962-92. Den første danske intimscene, der hurtigt fik aflæggere over hele landet. I starten havde teatret, der blev ledet af en 5-mands bestyrelse, til huse i et gammelt vinlager i Fiolstræde 28, hvor der var indrettet en miniscene og et tilskuerrum med 80 pladser. Teatret havde intet fast ensemble, men tiltrak skuespillere og instruktører fra andre scener, der ønskede at prøve kræfter med nye opgaver. Fiolteatret introducerede de absurde dramatikere (Beckett, Fernando Arrabal, Harold Pinter, den tidlige Dario Fo) og ny dansk dramatik (Finn Methling, Klaus Rifbjerg, Jesper Jensen). Efter at have fungeret som de etablerede sceners dårlige samvittighed blev Fiolteatret i 1967 under Arne Skovhus’ ledelse en katalysator for den samfundsmæssige debat og et medium for undertrykte befolkningsgrupper. I 1969 skiftede Fiolteatret adresse til Halmtorvet. Dokumentar- og ekstemporalspil blev nye genrer, og i 1970 indledte man en opsøgende virksomhed, der nogle år senere blev suppleret med et udrykningsteater, der kunne bidrage ved demonstrationer og strejker.

Fra 1976/77 til 1989/90 var Fiolteatret medlem af Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene og fik dermed en mere traditionel status. 1992 gik teatret konkurs, og lokalerne blev overtaget af Husets Teater. Se også Intimteater; Værkstedsteater.

Bibliografi: Ludvigsen, C Det begyndte med Beckett – min egen teaterhistorie 1997 & ‘Fiolteatret og andre eksperimentalscener’ i Harsløf, O Kunst er våben 1976; Skovhus, A ‘Fiolen’ i Hansen, B Dengang i 60erne 1978.