Horsens Ny Teater, bygget 1909 som Horsens Teater af arkitekt Christian Fussing og udsmykket af billedhuggeren Elias Ølsgaard. Åbningsforestillingen blev ledet af de to tidligere bysbørn Herman Bang og Anna Bloch. Ombygget til forlystelsesetablissementet Kit-Cat 1933, som fra 1941 hed Teater-BIO, hvor den lokale teaterforening i vinterhalvåret kunne bruge salen én gang om ugen. 1957 blev teatret solgt og definitivt ombygget til biograf, dog med bevarelse af det fine engle-loft. 1978 lukkede også biografen, og teatret lå ubrugt hen i 14 år, indtil det 1992 blev ombygget til kulturhus med en stærkt udvidet scene, konferencerum, restauranter, foredragssal, mv. og omdøbt Horsens Ny Teater. I dag bl.a. kendt for at trække store rock-navne til byen som Bob Dylan 2000, Elton John 2003 og Paul McCartney 2004.
Bibliografi: Rosendahl, B Scener fra teaterlivet i Horsens 1982.
| Artiklen Horsens Ny Teater er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Gyldendals Teaterleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki