Nørregaards Teater, turnerende børneteater grundlagt 1992 i Haderslev som Nørregaard & Reiches Teater af Hans Nørregaard og Claus Reiche og ledet af dem til 2002, hvor Reiche forlod det, mens Nørregaard videreførte teatret, fra 2003 under navnet Nørregaards Teater. Forestillingerne er gerne poetiske og musikalsk fortalte historier med dukker og Nørregaard alene, som Lidt af det hele – ti sild 2003 eller flere medvirkende, fx Peers lille verden af Carsten Wittrock over Ibsens Peer Gynt 2000 og Ved daggry 2002 over møllersvend Ole Kollerøds fængselsdagbog.

Eksternt link:

www.nrt.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig