belysningsmester

belysningsmester, titlen på den person på teatret der har ansvaret for belysningen, og som på større teatre er arbejdsleder for belysningsfolkene. Tidligere var B ansvarlig for lyssætningen til forestillingen i samarbejde med instruktør og dekorationsmaler. I dag er B som oftest tekniker og leder af en gruppe håndværkere (elektrikere), mens en lysdesigner tager sig af den kunstneriske udformning af lyset på scenen. Før opfindelsen af det elektriske lys var det teatrets maskinmester der også havde ansvaret for belysningen. Lysfolkene skulle vedligeholde det levende lys på scenen: lysene skulle snydes, dvs. vægerne skulle beskæres – også under forestillingerne – så lysene ikke kom til at ose, reflektorer og glas skulle pudses, lamper skulle monteres bag på kulisser. Også pasningen af det levende lys der oplyste tilskuerrummet – også under forestillingerne – var lysfolkenes arbejde. Gasbelysningens indførelse gjorde det muligt at lave et centralt lysbord, hvorfra samtlige gaslampers lysstyrke blev styret. Allerede her – i begyndelsen af 1800-tallet – ser vi grundlaget for udspecialiseringen af belysningsfolkene. Med det 36.800 elektriske lys’ indførelse ændrede belysningsfolkenes arbejdsopgaver sig drastisk, det blev endnu mere specialiseret og udskilt fra maskinmester-/scenemester-funktionen, og mulighederne for at inddrage lyset som dramatisk element blev anderledes. Lysfolk er i dag ansvarlige for at vedligeholde teatrets lysudstyr, hænge lamper op, indstille dem, sætte farvefiltre på og tilslutte dem til et lysbord (styrepult, lyspult), hvorfra de via avanceret edb-udstyr afvikler forestillingens lysskift ud fra stikord (cues) fra scenen.

Bibliografi: Bergman, G M Ligthing in the Theatre 1977; Reid, F Teaterljus 1982; Romer, P Lys – design og planlægning 1994.

Artiklen belysningsmester er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk