Kulisse, af fr. coulisse ‘fals i hvilken noget kan løbe’, ‘skydevæg’, væsentlig del af prosceniumsscenens dekorationssystem. K udvikledes til barokscenens store behov for fleksibilitet. De høje forholdsvis smalle K løb i render i scenegulvet, monteret på K-vogne, der kørte på skinner i scenekælderen. K var opstillet symmetrisk fagvis i hver side af scenen med to-tre sæt i hvert K-fag, således at der kunne skiftes op til tre dekorationer uden pause. Bemalede lærreder var hæftet på K-rammerne, således at fx første K-sæt i samtlige K-fag forestillede husfacader, der tilsammen dannede en helhed, evt. suppleret med praktikable sætstykker, fx en dør. Alle K-vognene var ved et sindrigt snoretræk forbundet med store valser, ved hjælp af hvilke man på én gang kunne skifte samtlige synlige K, fx fra husfacader til vægge i en sal. Bagtæpper og soffitter skulle naturligvis skiftes i samme tag for at opnå den fulde illusion. Teatrene havde som regel mellem fire og otte fastinstallerede K-fag, fx havde Hofteatret på Christiansborg Slot (nuv. Teatermuseet) fem fag. Man kunne ved store dekorationer opstille yderligere K-sæt, der sædvanligvis ikke kørte på vogne i kælderen, men måttet skiftes manuelt. Det Kongelige Teaters gamle scene fra 1874 var oprindelig ‘født’ med K-systemet, men efter scenekælderens ændring til drejescene-maskineriet, blev K – også kaldet bueben – forankret i snoreloftet. I 1820'erne blev det åbne K-system suppleret med den ‘lukkede stue’ (lukket dekoration), som frem til midten af 1900-tallet var den mest anvendte dekorationsform. K bruges generelt i udtrykket ‘bag kulisserne’ om det, der foregår på et teater uden for scenen.

Eksempler på K kan ses på bl.a. Pantomimeteatret i Tivoli, Drottningholms slottsteater i Stockholm og Teatermuseet i Hofteatret. Se også Sebastiano Serlio.

Bibliografi: Schubert, O Das Bühnenbild 1955; Sonrel, P Traité de scénographie 1943.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig