Mad på scenen. De Filippos Lørdag, søndag, mandag på Det Kongelige Teater 1977 med Bodil Kjer som den madlavende italienske husmor. Jørgen Reenberg (t.v.) var pater familias, mens Joen Bille (i midten) var familiens søn og Paul Hüttel (t.h.) datterens kæreste.

.

Mad og drikke på scenen, Måltidet er en åbenlys social og psykologisk indikator, afslørende i måden man afvikler det på og det samvær, der følger med, og med de tre involverede sanser, lugten, smagen og synet, er det grundlæggende for følelseslivet.

I det antikke teater brugtes måltidet som en skærpelse af tragediens gys i fx Senecas Thyestes, hvor Atreus hævner sig på sin bror ved at servere en middag for ham, kogt på hans to sønners lig og med deres blod blandet i vinen, ligesom Shakespeare i Titus Andronicus 1593 lader titelrollen i en hævnrus servere kejserinden hendes to sønners lig i en tærte. I komedierne svælgede figurerne i skønne retter og vine som illustration af det lette liv. If. datidens opførelsespraksis blev disse scener dog ikke vist, men genfortalt. I Holbergs Jeppe på Bjerget understreges Jeppes bondske herkomst ved hans ræbende og svinske bordmanerer ved frokosten på slottet, mens titelpersonen og Donna Olympia i hans Don Ranudo ved at franarre en fattig bonde hans madpose udstiller deres standshovmod trods deres ynkelige situation.

Med naturalismen blev måltidet virkeliggjort, og mad og drikke kunne angive klasse, kultur og tidsperiode, som sabbatmåltidet med kødbollesuppen i Henri Nathansens Indenfor Murene 1912, som i det futuristiske værk af Emilio Settimelli og Bruno Corra, Sempronio’s Lunch 1915, hvor mandens fem livsfaser bliver vist som en 5-retters menu, serveret i forskellige lokaliteter, eller som i Eduardo de Filippos Sabato, domenica, lunedi 1959 (Lørdag, søndag, mandag Det Kongelige Teater 1977), hvor hele den italienske familiestruktur blotlægges gennem måltiderne.

I 1990'erne er maden blevet er bindeled mellem scene og sal ved at involvere publikum i måltidet, som i Nancy Cassaros Tony n’ Tina’s Wedding 1988 (Tony og Tinas Bryllup Unitarernes Kirke, Østerbro 2002), hvor publikum optræder som bryllupsgæster eller Anders Paulins iscenesættelse af Shakespeares En skærsommernatsdrøm Det Kongelige Teater 2004, hvor publikum under forestillingen fulgte skuespillerne live på storskærme, efter at de havde forladt scenen for at spise på en restaurant i nærheden. Ligesom Lørdag, søndag, mandag spiller også Frank Castorfs iscenesættelse på Volksbühne af Psycho Streetcar 2005 efter Tennessee Williams’ A Streetcar Named Desire på publikums lugtesans i forbindelse med madlavning på scenen, blot er det ikke her dufte af hvidløg og parmesan, der breder sig, men stanken af rådne æg. Mad sat i forbindelse med teater er således efter årtusindskiftet en større faktor end tidligere. Madeleines Madteater, skabt 2006 af kokken Mette Sia Martinussen og scenografen Nikolaj Danielsen serverer 10-15 retter i et dramaturgisk forløb over et tema, Folketeatret spiller fra 2006 Malenes Suppeteater om lørdagen og i Turbinehallerne blev publikum inviteret på smørrebrød inden forestillingerne i TurboTown 2006. Se også Sportskage.

Bibliografi: Kirshenblatt-Gimblett, B Making Sense of Food in Performance: The Table and the Stage 2006; Poole, G Real Meals, Set Meals: Food in Film and Theatre 1999.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig