Scenetekniker, medarbejder ved teatret som medvirker til opbygning af dekorationen og til under forestillingen at foretage sceneskift. Op til slutningen af 1800-tallet blev S rekrutteret fra Holmens faste stok af matroser fordi de var erfarne med at håndtere tovværk, binde knob, ikke var bange for højder, vant til at klatre i lejdere, mv. Mange sceneudtryk i dag stammer fra søfartssproget som fx at lade tovet opgå (få ting ned fra loftet ved at slippe tovet), tage tovet hjem (at hejse ting op), joller (kort tovværk med et øje), lejder (stige), bådsmandsstol (til at løfte folk op under loftet), og ikke mindst bådsmandspiben som blev brugt til at give signal om sceneskift, osv.