Sufflør, fr. souffleur, afl. af souffler ‘puste’, ‘blæse’, ‘hviske’, ‘sufflere’, en person som under forestillingen følger med i manuskriptet og hvisker stikord til skuespillerne, hvis de går i stå. S kan være placeret i en S-kasse nedsænket forrest på scenen, på første række blandt publikum, eller ude i kulissen bag prosceniumsrammen. Under prøverne har S til opgave at bistå skuespillerne med replikker og arrangement, efter at de har lagt deres rollehæfte fra sig. S noterer løbende ændringer i dialog, arrangement, teknik m.v. i sit rollehæfte/S-bog.

Det er en vigtig del af S-arbejdet at have kendskab til skuespillerne og deres personlighed, idet et stikord for tidligt eller for sent, kan virke uroskabende. Ofte aftaler S og skuespillere hvornår et stikord kan blive aktuelt. S-arbejdet inden for fx opera indebærer ydermere, at S kan læse noder, synge med på arierne og forstå sprog som tysk og italiensk.

Tidligere havde S også andre opgaver, fx at give signal til lys o.l. S er et ældre fænomen både i vestlig og østlig teater. Kildemateriale viser fx, at man i middelalderen anvendte en form for S, der orienterede sig i manuskriptet under forestillingen. I det japanske kabuki og det indiske ramlila, anvendes også en form for S, der ud over suffli også har andre opgaver, som at sørge for kostumer eller tale med publikum.

Fra historien kendes flere eksempler på, at S også kan indgå i selve forestillingen på lige fod med de øvrige medvirkende. Et legendarisk eksempel er Peter Fristrups teaterparodi Svend, Knud og Valdemar 1887, hvor Gotha Andersen på Riddersalen 1970 som S holder forestillingen sammen med et løbende suffli, der dog forvirrer mere end det gavner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig