Tælle, eller talglys, belysningskilde, der med en lysstyrke svarende til 0,1 lm/W, består af en væge med en cylinder af animalsk fedt omkring. Dette danner ‘føde’ for vægens lue ved afbrændingen. T blev i begyndelsen brugt sammen med olielamper, som de blev erstatning for. Var fedtstoffet blevet harskt eller urent og vægen dårligt passet under afbrændingen, kunne lyset lugte slemt og sode. Lysene kunne også støbes af voks, fx bivoks; det vegetabilske materiale dannede en renere flamme, men var også mere kostbar. Brug af tælle- og vokslys går langt tilbage i tiden. De blev i 1700-tallet delvist afløst af olielamper med glas. 1831 begyndte man at bruge stearin til lysestøbning.

Bibliografi: Bergman, G M Lighting in the Theatre 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig