Erwin Piscator, 1893-1966, tysk instruktør. P er en af de vigtigste repræsentanter for mellemkrigstidens politiske teater. Efter 1. Verdenskrig meldte han sig ind i kommunistpartiet og startede 1920 arbejderamatørgruppen Das Politische Theater, der eksisterede godt et år. I 1924-25 skabte han i samarbejde med partiet to genrer, der blev populære inden for arbejderteatret: den røde revy, Revue Roter Rummel og den historiske montage, Trotz alledem!. På det professionelle teater arbejdede han med aktuelle klassikerbearbejdelser (Fr. Schillers Die Räuber 1926) og det dokumentariske tidsdrama (Zeitstück), der benyttede film, projektioner, statistik o.a. ikke-teatralsk materiale som politisk kommentar til handlingen.

Ps kommunisme og radikale omgang med de dramatiske tekster bragte ham ofte i konflikt med forfatterne og teatrenes ledelser. Efter et brud med Volksbühne åbnede han 1927 sit eget teknologisk rigt udstyrede teater, Piscator-Bühne, ironisk nok støttet af storkapitalen, med Ernst Tollers Hoppla, wir leben! og to år senere Piscator-Kollektiv, hvor han med enkle midler opførte mere direkte agitationsstykker. P ville rive publikum med her og nu, og der var et stærkt element af suggestion i hans episke teater, som Brecht reagerede imod.

1931-36 arbejdede P i Moskva, 1936-38 i Paris, for derefter at emigrere til USA. Her grundlagde han 1939 et dramatisk værksted med tilhørende studioscener. 1951 vendte P tilbage til Vesttyskland, hvor han som leder af Freie Volksbühne fra 1962 i samarbejde med dramatikere som Rolf Hochhuth, Heinar Kipphardt og Peter Weiss gjorde op med den tyske fortid.

Bibliografi: Piscator, E Das politische Theater 1929, da. 1963; Innes, C D Erwin Piscator’s political theatre 1972; Willett, J The Theatre of Erwin Piscator 1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig