Alt-Wiener Volksstück, folkelig østrigsk pendant til barokkens heltedramaer og det nye borgerlige sørgespil, opført i 1700-tallet i Wiens forstæder. Fra at være komiske bifigurer blev håndværkere og småborgere til profilerede hovedpersoner, hvis wiener-dialekt var med til at fremhæve det hverdagsagtige i handlingen. Genren var forsynet med improviserede mellemspil, musikindlæg, balletter og en moralsk slutning. Det litterære højdepunkt kom i 1800-tallet med Ferdinand Raimunds ‘ideologiske tryllerier’ og J.N. Nestroys samfundskritiske farcer. Se også Eventyrspil; Hanswurst; Tryllefarce.

Bibliografi: Rommel, O Die Altwiener Volkskomödie 1952.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig