Ernst Toller

Ernst Toller, 1893-1939, tysk dramatiker. Ved udbruddet af 1. Verdenskrig meldte T sig begejstret til hæren. Som jøde så han i krigen et middel til at overvinde sin outsiderposition og blive optaget i det nationale fællesskab, men efter kort tids tjeneste blev han hjemsendt med nervesammenbrud. Det brutale møde med krigens realiteter skildrede han i det ekspressionistiske vandringsdrama Die Wandlung 1919 (Forvandlingen 1925), der veksler mellem drømmeagtige mareridtssekvenser og satiriske scener, som afslører krigens håndlangere for at ende visionært foran kirkeportalen med forkyndelse af en kommende sindelagsrevolution. 1919 blev T fængslet for revolutionær virksomhed og i Masse-Mensch 1921 og Hinkemann 1922 (Arbejdernes Teater 1927), som han begge skrev i fængslet, benyttede han atter sit eget liv som stof. Hans talerør er nu en kvinde, der har forladt sit miljø for at kæmpe proletariatets sag og bliver henrettet som forræder, da hun nægter at bruge vold. Ts dramatik blev stadig mere pessimistisk, og han stod mere end nogen anden som talerør for en hel generations frustration og fortvivlelse; i Hoppla, wir leben! 1927 (Betty Nansen Teatret 1928) oplever den løsladte revolutionære Karl Thomas, hvordan gamle medkæmpere har sveget idealerne. Opførelsen på Piscator-Bühne blev et møde mellem den førende ekspressionistiske dramatiker og det politiske teaters førende instruktør, et møde, der ikke blev uden gnidninger. I 1933 emigrerede han til USA, hvor han ligesom sin hovedperson Karl Thomas begik selvmord.

Bibliografi: Toller, E Eine Jugend in Deutschland 1933; Neuhaus, S Ernst Toller und die Weimarer Republik 1999.