Georg Büchner, 1813-37, tysk dramatiker. B hører i dag til de hyppigst opførte tyske klassikere, men han oplevede aldrig selv at se sine stykker på scenen. Han var en af Tysklands få revolutionære forfattere. Som medicinsk student grdl. han 1834 et selskab for menneskerettigheder og udgav det illegale flyveskrift Der hessische Landbote. Han måtte flygte til Schweiz og stod foran en udnævnelse til docent i anatomi, da han døde af tyfus.

I 1835 afsluttede B det panoramiske revolutionsdrama Dantons Tod, opf. 1902 (Dantons død Studenterscenen 1936), det eneste af hans stykker, der blev trykt i hans levetid, men først efter brutale overstregninger af censuren. Dramaet, hvis modsætningspar er Georges-Jacques Danton og Maximilien de Robespierre, er en kritik af den borgerlige revolution, der ikke rokkede ved forskellen mellem rig og fattig. Socialkritik finder vi også i komedien Leonce und Lena 1836, opf. 1885, med dens omvendte verden, og ikke mindst i dramafragmentet Woyzeck 1836, opf. 1913 (Forsøgsscenen 1931), forlæg for Alban Bergs 12-tone opera Wozzeck 1925 (Det Kongelige Teater 1971) og Robert Wilsons Woyzeck Betty Nansen Teatret 2000. Woyzeck er symbolet på den undertrykte klasse – proletaren, der hundses af sine overordnede, bruges som prøveklud for medicinske eksperimenter og til sidst drives ud i vanvid. Det er ikke tilfældigt, at Bs stykker opnåede en glanstid under ekspressionismen. Ved sin død efterlod han sig et prosafragment Lenz om en af Sturm und Drang-tidens store digtere Reinhold Lenz.

Bibliografi: Poschmann, H Georg Büchner. Dichtung der Revolution und Revolution der Dichtung 1981; Strudthoff, J Die Rezeption Büchners durch das deutsche Theater 1957.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig