Konrad Ekhof, 1720-78, tysk skuespiller, af bl.a. Goethe og G.E. Lessing anset for at være én af Tysklands fremmeste. 1753 grundlagde han Die Schönemann’sche Schauspieler-Akademie, som drøftede nye tendenser i skuespilkunsten. Som ‘den tyske skuespilkunsts fader’ arbejdede han bevidst med både kropssprog og mimik med det formål at komme så tæt på naturen som muligt, men altid på basis af kunstens virkemidler. Han spillede på flere forskellige teatre og ledede fra 1774 til sin død Hof teatret i Gotha.

Bibliografi: Piens, G Konrad Ekhof und die erste deutsche Theaterakademie 1956.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig