Leopold Jessner

Leopold Jessner, 1878-1945, tysk instruktør og teaterleder. Ved siden af Max Reinhardt og Erwin Piscator var J mellemkrigstidens betydeligste tyske instruktør. Da han 1919 overtog ledelsen af Staatliches Schauspielhaus i Berlin, forvandlede han det tidligere noget støvede kejserlige hofteater til en folkescene, der afspejlede tidens idemæssige brydninger.

Js teater var politisk, men langt fra Piscators revolutionære klassekampteater. J var humanist og en glødende forkæmper for det skrøbelige tyske demokrati. I denne kamp tog han klassikerne, især Shakespeare og Fr. Schiller, til hjælp. Som indledning til sin chefperiode iscenesatte han Schillers Wilhelm Tell 1919 som et ‘friheds-skrig’. Js klassikeropsætninger, ofte i samarbejde med scenografen Emil Pirchan, var altid underlagt en vision og byggede på radikale tekstbearbejdelser. De udspillede sig i et arkitektonisk rum, en neutral scene i flere niveauer, der gav spillet dynamik og rytme. Ofte brugte han en abstrakt trappekonstruktion, den såkaldte Jessner-Treppe, der fik mange efterligninger. J var beundret som instruktør, men på grund af sin kompromisløse humanisme og jødiske afstamning skabte han sig også mange fjender blandt tysk-nationale monarkister og nazister. I 1930 forlod han chefposten, og 1933 emigrerede han. Efter gæsteinstruktioner i England, Holland og ved Habima Teatret i Tel Aviv kom han til USA, hvor han døde i Los Angeles.

Bibliografi: Jessner, J Schriften. Theater der zwanziger Jahre 1979; Müllenmeister, H M Leopold Jessner. Geschichte eines Regiestils 1958.