Stefan Pucher, f. 1965, tysk instruktør. Debut 1995 med Zombie – Ein Horrortrip durch drei Jahrzehnte. Arbejdede de første år af sin karriere sammen med den tysk-britiske performance-gruppe Gob Squad, bl.a. om performanceprojekterne Ganz nah dran 1996 og 15 Minutes to comply – Eine Theaterskizze 1997. Sidstnævnte blev adgangsbilletten til de store institutionsteatre, hvor P efter nogen kunstnerisk famlen opsatte klassikere som Tjekhov og siden Shakespeare, hos hvem han fandt et stof, der på produktiv vis kunne kombineres med hans visuelt orienterede teater og intensive brug af såvel nye medier som popkulturelle og musikalske referencer. Opsætningerne af Tjekhovs Drei Schwestern 2001 og Shakespeares Richard III 2002 udløste invitationer til den prestigefyldte teaterfestival Theatertreffen i Berlin, og i 2005 blev P kåret som årets instruktør for sin opsætning af Shakespeares Othello af teatertidsskriftet Theater heute.

Dramatiske værker: Right Close Up 1996; Bei Banküberfallen wird mit wahrer Liebe verhandelt 2003; Orestien 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig