Jugoslavien, udgjorde 1918-91 en stat bestående af flere forskellige etniske, kulturelle og religiøse befolkningsgrupper og dermed særskilte teatertraditioner. 1945-91 var staten paraplyprotektor for det officielle teaterliv og stod samtidig som garant for fri udfoldelse af teater i selvstændige og stærke teaterbyer i landets delstater som Ljubljana i Slovenien, Zagreb og Split i Kroatien, Sarajevo i Bosnien-Hercegovina, Beograd og Novi Sad i Jugoslavien/Serbien/Montenegro og Skopje i Makedonien. Disse teaterbyer tog i fællesskab i 1947 initiativ til at integrere de forskellige dramatiske kulturer og samtidig bevare deres særpræg ved at stifte Jugoslovensko dramsko pozorište (Jugoslaviens Dramatiske Teater). Projektet var særligt styrket af instruktøren Branko Gavella, som siden er blevet kendt som fader for det moderne jugoslaviske teater. Integrationsbølgen gik også ud over landets grænser, da direktøren og førsteinstruktøren for teatret Atelje 212 i Beograd, Mira Trailović i 1967 åbnede den første internationale festival BITEF (Belgrade International Theatre Festival). Festivalen tiltrak hvert år en stor del af verdens avantgarde og bragte for alvor J på Europas teaterkort. Delstaterne bevarede dog egne teatralske identiteter og var stærke nok til at kunne overleve Js eksistens.

Bibliografi: Mikašinović, B Five Modern Jugoslav Plays 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig