Stanisław Wyspiański, 1869-1907, polsk dramatiker, kunstmaler, scenograf, iscenesætter, digter. Neoromantiker og symbolist, teaterreformator, fader til polsk scenografi, den ypperste repræsentant for polsk avantgarde. Sidestillet med Edward Gordon Craig. En af hovedkræfterne bag den kunstneriske bevægelse Młoda Polska, ‘Det Unge Polen’. Fortaler for og udøver af et bredt favnende fornyelsesprogram for teatret, indbegrebet af monumentalt teater, kunstens tempel: et totalt rum, hvor det åndelige og det kunstneriske beriger hinanden. Premieren på hans berømteste drama Wesele (Brylluppet) i Teatr Miejski (nu: Teatr im. Juliusza Słowackiego) i Kraków 1901 vakte furore og vilde kontroverser. Den var på alle måder skelsættende og betød et modernistisk skift i det polske teater. Ws dramatiske produktion omfatter 20 værker, der enkeltvis læses som enestående eksempler på teaterpartiturer, hvor dialogerne og meget detaljerede regibemærkninger bærer en fuldkommen vision for en teaterforestilling.
Bibliografi: Terlecki, T Stanisław Wyspiański 1983.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.